Herremåltid på strandkanten

Vår danske medarbeider Per Larsen deler gjerne inntrykket fra et av sine favorittsteder på Costa Blanca, Aceguion.

Spaniaavisen

Publisert 1. november 2008 14:54

TORREVIEJA

Stedet bare oser af atmosfære. God og rigelig mad uden de helt store dikkedarer. Og så en helt unik beliggenhed med en fantastisk udsigt.

Gennem snart ti år har min favorit Menu del Dia restaurant været Acequion, beliggende lige syd for Torreviejas centrum for enden af C/. Valencia direkte ud til badestranden Playa del Acequion. Udendørsserveringen på den overdækkede terrasse foregår blot tre meter fra

vandkanten.

Så godt som samtlige årets måneder kan man betragte de mange solbadende på den gule strandbred. På ens højre hånd kan man følge saltudskibningen fra Muelle de la Sal, mens horisonten på venstre hånd afgrænses af de hundredvis af mastetoppe fra lystbådene i Marina Internacional.

Selv om der på de to udendørs terrasser er plads til omkring 140 mennesker, tilrådes det specielt i sommerhalvåret samt på søn- og helligdage at bestille bord. Der er god søgning, og med tre-fjerdedel af bordene reserveret, bliver der hurtigt fyldt op. Et par store tavler orienterer om Menu del Dia, såvel på spansk som engelsk.

Vi valgte som forretter langustinos (6 store kogte rejer m. icebergsalat) og ensalada mixta (iceberg, tomat, løg, oliven, æg og tun). De valgte hovedretter var paella mixta (rejer, snegle, muslinger, blæksprutteringe og kyllingestykker) og codillo asado (stegt skank eller albue). Selv om kun min medspiser havde valgt paella, så var det intet problem. De fleste steder skal man ellers helst være mindst to for at bestille den dejlige spanske risret.

Den stegte svineskank blev ledsaget af pommes frites. Der var rigeligt af det velsmagende langtidsstegte svinekød. En rigtig lækkerbisken, og min favoritret på Acequion. For de fleste egentlig rigeligt med to retter, men når der nu også står postres på menukortet, så skulle vi selvfølgelig slutte af med en dessert. Valget faldt på æbletærte, og whiskykage. Vi drak vand uden brus samt koldt rødvin til. Begge af det ganske populære mærke ad libitum.

Værten, Juan Luis Romano Carcia, er uddannet kok og flyttede for 22 år siden fra Madrid til Torrevieja. I 1990 overtog han Acequion, og i efteråret 2006 købte han restaurationen ved siden af og lagde den til.