Beskutt og ranet på motorveien

Ble frastjålet store verdier på vei til Costa Blanca - ønsker å advare andre.

Spaniaavisen

Publisert 10. november 2011 10:25

BARCELONA

Så er et skandinavisk ægtepar i bil på motorvejen omkring Barcelona igen blevet skudt på, er standset i nødsporet og efterfølgende været udsat for røveri.

– Vi har valgt at stå frem og fortælle, hvad man absolut ikke skal gøre for dermed at advare andre om at komme i en lignende situation, beretter Jens Kaj Jensen fra Frederiksværk i Danmark.

Sammen med hustruen Jonna var Jens Kaj Jensen endnu en gang i bil på vej mod lejligheden i Torrevieja, da ægteparret pludselig hørte et par skarpe smeld omkring venstre baghjul. Samtidig kørte en Mercedes op på siden af deres bil. En ung kvinde hang langt ud af vinduet og pegede ivrigt med danskernes baghjul.

– Min første tanke var, at det måske var et røveri, men nej. Ikke på den måde, fortsætter Jens Kaj Jensen.

Han standsede derfor bilen i nødsporet, satte katastofeblinket i gang og steg ud af bilen. Det samme gjorde føreren af Mercedesen, en velklædt formodentlig østeuropæisk mand. De undersøgte sammen dækket, og da Jonna Jensen syntes det tog for lang tid, steg hun også ud af bilen.

Les også: Velkommen til Barcelona – du vil bli ranet!

Straks var Mercedes-manden hos Jonna Jensen for ret voldsomt at trække hende over til manden og bilens venstre hjul. Her bøjede alle sig ned mod dækket.
Samtidig havde den unge kvinde sneget sig ud af sin bil og set sit snit til fra bagsædet af den danske bil at stjæle flere genstande.

Sekunder efter forsvandt Mercedesen med ægteparrets dokumentmappe – indeholdende penge, kreditkort, pas, nøgler, adresser og mobiltelefon – dametaske, fotoapparat, videooptager samt et såkaldt søvnapnø (iltapparat mod søvnløshed). Det hele til en værdi af op mod 50.000 danske kr.
Det danske ægtepar forsøgte forgæves at indhente Mercedesen. I stedet kørte de ind på en tankstation, hvor de telefonisk fik standset deres kreditkort samt ringet til en bekendt i Torrevieja for at han kunne få udskiftet låsene i lejligheden. I Torrevieja blev røveriet anmeldt til politiet, og der er håb om, at forsikringen dækker det meste af tabet.

– Vi har været naive, men det værste er næsten det psykiske ved oplevelsen.
Jeg har det stadig meget dårligt, og håber at andre aldrig vil komme i en lignende situation, slutter Jonna Jensen.