Succes for ny handelsmesse i Torrevieja

Skandinavisk Mini Messe godt besøgt.

Spaniaavisen

Publisert 8. mars 2013 20:34

TORREVIEJA

Danish Designs indehaver Michel Rask, der har lagt lokaler og udendørs areal til årets Skandinavisk Mini Messe, har været så tilfreds med afviklingen, at han er parat til en gentagelse næste år, hvis det mod forventning ikke igen bliver muligt at holde messen på havnearealet i Torrevieja.

– Strålende solskin, mange mennesker og tilfredse udstillere, hvad mere kan man næsten ønske sig, siger Michael Rask. Personligt solgte jeg f. eks. langt mere end normalt fredag formiddag, hvor der ellers er stærk konkurrence fra gademarkedet nær ved.

Les også: Forbereder  ny messe i Torrevieja

Alle udstillere havde pænt besøg, og arrangørerne – foruden Micael Rask var det Kjetil Hamre – tippede på omkring 500 til 600 besøgende bare på førstedagen.

Blandt disse var det norske par Turid og Trond Stryken fra Torrevieja.
– Vi synes, at det er særdeles positivt, at nogle skandinaviske næringsdrivende tager initiativ til at gøre noget for os. Det giver os inspiration til eventuelle nye indkøb. Vi handler meget hos Danish Design, da vi synes, at de spanske møbler er for store og mørke.

Også svenske Mats Gustavson fra Santa Pola var fuld af lovord.
– Det er kanon flot med sådan en messe. Fin udstilling og interessante mennesker.

En af udstillerne Klaus Lykkedal, Dansk Klima Service, havde opleveret de første åbningstimer således:
– Der har været mange interesserede, og vi har solgt flere varmepumper. En messe som vi gerne vender tilbage til.

• Danske Per Larsen er frilanser for Vikingposten/Spaniaavisen