Kombiner shopping med udflugt

Bli med vår danske medarbeider på tur til Cartagena og omegn.

Spaniaavisen

Publisert 21. desember 2009 08:25

COSTA BLANCA

Skal du på shopping i Cartagena, kan det fint kombineres med en afsluttende hjemtur gennem distriktet øst for byen ud mod La Manga. Her vil du opleve fine strande, fantastisk udsigt, hæslige olie- og gasbeholdere, nedlagte miner, slaggebjerge, bjergkørsel, fodboldanlæg, golfbane, hyggelige spisesteder m.m.

Se vår bildeserie fra Cabo de Palos

Udgangspunkt er den næststørste by i Murcia-regionen Cartagena.
Skal man shoppe eller blot på udflugt i byen vil det være oplagt at parkere på havnepromenaden. Herfra kan man fortsætte dagen mod Escombreras og Alumbres ad N 333.

På den højre hånd ses indsejlingen til Cartagena, og efter få hundrede meters kørsel kommer et par mindre rastepladser. Kør ind på den anden og eller bedst tredje rasteplads. Her kan man se havnen fra en anden vinkel samt indsejlingen, hvor der på begge sider rejser sig høje bjergtoppe med de to fæstningsværker Las Galeras og San Julian. Så forstår man til fulde, hvorfor det var så svært for uønskede at trænge ind til byen.

Se bildene fra Frodige Elche

Videre igen ad N 333 og man kører gennem en kort tunnel, og så er det igen med at komme ud af vognen. På højre hånd er der en rasteplads, hvor der er en helt fantastisk udsigt over bugten, og nede i slugten er der den fineste lille sandstrand samt en rigtig hyggelig restaurant, Mares Bravas.

Les også: Opplev Barcelona

Vi er på vejen igen, og så åbner der sig en helt ny verden. Vi kører ind i Cartagenas gas- og oliehavn, og N 333 bliver afløst af N 343, der fører os ind i landet. På højre hånd olieraffinaderierne og gasbeholderne (du kan lugte dem) og til venstre knejser bjergene sig. Denne udsigt – med den ene mere hæslige olie- og gasbeholder efter den anden – holder, indtil man kommer til Escombreras, hvor der drejes til højre ad MU 320. Skiltet viser Portman 10 km.

Landskabet skifter igen. Gas- og oliebeholderne forsvinder efterhånden, og man kommer ind på en bjergvej, hvor man rigtig kan se, at man for ikke så mange år siden har gravet sig ind i bjergene.

Les også: Fem gode ferietips

Pludselig deler vejen sig. Til venstre står La Union 6 km og til højre Portman 3 km. Vi vælger at dreje til højre ad N 345. Igen bjergkørsel, ned i andet gear og godt med hårnålesving. Til gengæld åbner der sig et vue, der vil kalde ikke blot på et stop, men nok så meget på et fotoapparat.
Oppe på toppen af bjergkammen er der udsigt til Portman, men også til tidligere tiders minedrift. De udpinte bjergskråninger glinser i brune, røde og gråblå farver.

Snart kan vi køre ind i Portman, en gammel arbejderby, og ved udkørslen højt oppe på venstre hånd knejser et rustent malmværk som et minde om tidligere tiders store minedrift.

Les også: Her er den beste dyreparken

Vi kører nu ad MU 314 mod Los Belones, og endnu en gang skifter landskabet. Vejen bliver bredere og lige, og pludselig kan vi se en golfbane på begge sider. Det er La Manga Golfbane – måske den hvide kyst mest eksklusive (også dyreste) golfklub. Her findes også det norske fodboldforbunds imponerende træningsanlæg, La Manga.

Man kan gøre en afstikker ind til højre. Det er samtidig indkørslen til La Manga Club, men fodboldskilte viser vej til de 10 træningsbaner, hvis græs er næsten lige så tæt og grønt som det golferne betræder.
Især i januar, februar og marts er der mange skandinaviske foldklubber på træningsophold her.

Tilbage på MU 314, hvor vi kort efter kører under La Manga-hovedvejen MU 312. Vi kører ind i Los Belones. En hyggelig mindre by med flere gode restauranter, der for en billig penge tilbyder Menu del Dia. Bestemt et ophold værd, hvis sulten har meldt sig.

Fra Los Belones køres ad F34 mod Los Nietos og videre til Punta Brava
Endnu en gang skifter landskabet. Nu er vi i det flade land med udsigt på højre hånd til La Manga-tangen samt de mange hvide sejl på Mar Menor. Efter Punta Brava venter enten N332 eller AP 7